Dykkercertifikat i København og på Sjælland – Find et dykkerkursus nær dig

Er du bosiddende på Sjælland eller nær København og ønsker at tage dit dykkercertifikat nemt og bekvemt, tæt på din bopæl?

Så giver vi dig her et overblik over de bedste muligheder, der findes. Med dem kan du tage dit dykkerkursus på blot 2 weekender eller mindre, og så er du klar til at udforske en helt ny verden under havets overflade.

Ønsker du i stedet at læse mere om dykkercertifikater generelt, og hvad du bør være opmærksom på? Så anbefaler vi dig at læse vores guide til dykkercertifikat først.

Kingfish (København SV)

dykkercertifikat i københavn 1
5/5

5/5 stjerner baseret på 992 anmeldelser fra Trustpilot

dykkercertifikat i københavn 2

Kingfish blev etableret i 2001 og har siden udviklet sig til at være et af Skandinaviens største dykkercentre. Kingfish har base i København SV, på adressen Scandiagade 15, men tilbyder som det eneste center landsdækkende dykkerkurser i både København, Jylland og på Fyn.

Udover at have egen dykkerbutik og rejsebureau tilbyder Kingfish uddannelser i PADI-systemet og har med titlen som PADI 5-stjernet dykkercenter en af PADI’s bedste udmærkelser.

Kingfish får også fremragende anmeldelser på Trustpilot, hvor de i skrivende stund har 5 ud af 5 stjerner på baggrund af 992 anmeldelser. Ifølge brugerne er der kort sagt ingen tvivl om, at Kingfish lever op til deres egen vision: “Alle skal have en god dykkeroplevelse”.

Kingfish-butik
dykkercertifikat i københavn 3

Hos Kingfish er sikkerheden i højsædet, og for at kunne give kursisterne den bedst mulige uddannelse foregår undervisningen altid på små hold. Fx er der på Open Water kurset maksimalt 5 elever pr. instruktør (max. 4 elever pr. instruktør på vinterkurser i tørdragt). Da vi i Norden har lidt koldere og knap så klart vand sammenlignet med havene sydpå, bliver du i højere grad udfordret under træningen herhjemme. Det betyder til gengæld, at du med et dykkercertifikat fra Kingfish kan være sikker på, at du har de nødvendige kompetencer til at dykke i hele verden.

Begynderkurset, Open Water Diver, er tilrettelagt således, at det kan tages over to weekender. Der startes et nyt kursus op 2-3 gange hver måned i København, og mødestedet er ved deres butiksadresse. Du kan se Kingfish’s mange planlagte kurser og arrangementer i kalenderen her.

Et sommerkursus i våddragt koster 3.699 kr. / Et vinterkursus i tørdragt 3.899 kr. (Eksklusiv det obligatoriske undervisningmaterieale på 599 kr.). Du kan læse mere om tage et dykkercertifikat i København her.

dykkercertifikat i københavn 4
PADI Open Water Dykkerkursus Pris: 3.699 kr. (ekskl. teorimateriale)

DykkerGitte (København, DGI-byen / Køge Svømmeland)

dykkercertifikat københavn - dykkergitte
4/5

4 / 5 stjerner baseret på 52 anmeldelser fra Trustpilot

dykkercertifikat i københavn 2

DykkerGitte, der har eksisteret siden 2003, er en dykkerskole i DGI-byen med adressen Tietgensgade 65, København V. Dykkercentrets primære fokus er på uddannelse af dykkere, men herudover sælges også dykkerudstyr online og arrangeres dykkerture/ferier. Desuden laver de en del events til f.eks. sommerfrokoster til firmaer, lettere teambuiding for meget forskellige virksomheder og foreninger. De uddanner i PADI-systemet og har ligesom Kingfish udmærkelsen som PADI 5-stjernet dykkercenter.

Dykkerkurset tilbydes på deres adresser i både København (DGI-byen) og Køge Svømmeland. Havdykkenes lokation afhænger af vejrforhold den pågældende weekend.

Sikkerheden prioriteres også højt hos DykkerGitte. Derfor er der maksimalt 9 på et hold til 2 instruktører og ofte er der Divemastere, som også hjælper til. Det frigiver masser af tid til den enkelte. De fleste af instruktørerne er minimum uddannet Master Scuba Diver Trainer og der er altid en meget erfaren instruktør på dykkerstedet . Kvaliteten af kurset afspejles tydeligt i anmeldelserne af dykkercentret, der, baseret på 52 anmeldelser, har fået 4 ud af 5 stjerner på Trustpilot.

Årsagen til, at DykkerGitte ikke får 5 ud af 5 mulige stjerner, skyldes, at nogle deltagere har udtrykt utilfredshed over, at DykkerGitte bruger tid på at sælge udstyr under dykkene i svømmehallen. Derudover mener en del af deltagerne heller ikke, at det er optimalt at træne i DGI-svømmehallen, idet andre badende gæster også er til stede.

DykkerGitte går rigtig meget op i at udstyret passer til de kursister, der ønsker at købe, så derfor sælges udstyr på bassinkanten. Det er nogle utilfredse med, imens mange andre er glade for tilbuddet fordi, at de jo så bare kan bytte til noget andet, hvis udstyret ikke er optimalt når de først er i vandet.

Dykkerkurset i København hos DykkerGitte koster 4.250 kr.

Kurset er inkl. entre til enten DGI-byen eller Køge Svømmeland, lån af udstyr samt teorimateriale – som du kan hente, når du har betalt for kurset. Alle indendørsaktiviteter foregår under samme tag.
Eksklusiv i kursusprisen: Forplejning, transport, diverse, der ikke er nævnt ovenfor.

Er du interesseret i at læse mere om at tage dykkercertifikat i København hos DykkerGitte, eller se de kommende datoer? Så læs mere her.

dykkercertifikat i københavn 6
PADI Open Water Dykkerkursus Pris: 4.250 kr. (inkl. teorimateriale)

Masterdive (Helsingør)

Masterdive, der har eksisteret siden 1994, er en dykkerbutik og dykkerskole med adresse på den hyggelige Nordhavn i Helsingør, nærmere bestemt Nordhavnsvej 5. Dér har de også en serviceafdeling, hvor de servicerer og reparerer dykkerudstyr.

Masterdive udbyder, ligesom de to ovenstående dykkercentre, en række dykkerkurser i samarbejde med dykkerorganisationen PADI og er ligeledes et 5-stjernet PADI IDC Center. De har desuden en klub, hvor de arrangerer spændende dykkerture hele året rundt.  

Mange af deres dykkerkurser foregår i “Trykkerdammen”, som ligger blot 5 minutters kørsel fra dykkercentret. På grund af den nemme adgang til vandet og den skrånende havbund, der omgående skaber dybde, er dette et helt ideelt sted til træningsdyk. Derfor vil du også finde dykkere fra andre københavnske dykkerklubber, som træner derude.

Masterdive har ikke fået mange anmeldelser online. På Trustpilot har de 3 ud af 5 stjerner, men det er kun baseret på 2 anmeldelser. På Facebook har de lidt flere anmeldelser og ligger med et gennemsnit på 4,7 ud af 5 stjerner på baggrund af 43 bedømmelser. På dette grundlag er det dog svært at vide, om folk generelt har en god eller dårlig oplevelse med dykkercentret.

Open Water kurser afholdes i alle uger året rundt v. minimum 2 deltagere. Typisk afholdes teoriundervisningen mandage og onsdage fra kl. 18.00-21.00, svømmehalsundervisningen tirsdage og torsdage fra kl. 18.45-22.00 og selve dykkene på weekenddage. Deres skema er dog i nogen grad fleksibelt. Det er ikke muligt at se planlagte datoer på deres hjemmeside, så du er nødt til at ringe dem op for at høre nærmere. 

Dykkerkurset koster 3.500 kr. (ekskl. det obligatoriske undervisningsmateriale til 599 kr.). Du kan se mere her.

dykkercertifikat i københavn 7
PADI Open Water Dykkerkursus Pris: 3.500 kr. (ekskl. teorimateriale)

Scansub DK Diver (Roskilde)

Scansub DK Diver blev egentlig grundlagt under navnet Scansub i 2001, men overtog i 2003 butikken DK Diver, som er en af Danmarks ældste dykkerforretninger. Det betyder at Scansub DK Diver i dag både er dykkerbutik, uddannelsessted og arrangør af adskillige dykkerture i Danmark og resten af verden. Den fysiske butik holder til på Industrivej 51F i Roskilde og har foruden butikken et lager og serviceværksted samt 270 kvm undervisningslokaler til rådighed.

Hos Scansub DK Diver har du mulighed for at blive certificeret i dykning på forskellige kurser, bl.a. deres SSI Open Water begynderkursus. Her får du både teoretisk og praktisk undervisning, der klæder dig 100 % på til at dykke ude i havet. I den teoretiske undervisning følger der gratis online undervisningsmateriale med, så du har alle forudsætninger for at øve dig og blive en sikker dykker. Den praktiske undervisning foregår dels i en svømmehal og dels i havet, men det er generelt de samme øvelser, du laver.

På den måde kan du føle dig helt tryg og sikker, når du skal dykke i autentiske omgivelser for første gang. Desuden har du altid en instruktør ved din side, som kan hjælpe og vejlede dig undervejs. Når du er certificeret dykker, kan du dykke helt ned til 18 meter og deltage på Scansubs DK Divers mange rejser og dykkerture.

Et begynderkursus i Open Water koster 2.995 kr. Det er dækker over 3 x 4 timers lektion i teori, 3 x 4 timers pool-lektioner og 5 havdyk fordelt på 2 dage. Med i prisen følger som sagt undervisningsmateriale, men også leje af udstyr til dykning – med undtagelse af, snorkel, maske, støvler og hælremsfinner.

Kurserne afholdes flere gange om måneden, så du har gode muligheder for at finde en dato, der passer dig. Du kan se, hvornår næste kursusgang afholdes ved at besøge deres kalender her.

På Google roses Scansub DK Diver for sit serviceniveau, sin professionalisme og fornuftige prisniveau. Mange af anmeldelserne går godt nok på butikken og dens udvalg af udstyr, men flere kommenterer også dykkerkurset med fine ord. Sammenlagt får butikken og dykkercentret 4,5 ud af 5 stjerner baseret på 34 anmeldelser.  

Dykkerkurset koster 2.995 kr. (inkl. undervisningsmateriale). Du kan se mere her. Leje af udstyr under kurset, på nær maske, snorkel, støvler og hælremsfinner er også inkluderet i prisen.

dykkercertifikat i københavn 8
SSI Open Water Dykkerkursus Pris: 2.995 kr. (inkl. teorimateriale)

Ovenstående liste med dykkercentre, er ikke udtømmende. Vi har udvalgt nogle af de største kommercielle dykkercentre, men ikke alle. Vi har ikke nogen bestemte præferencer for de respektive dykkercentre på listen, men har foretaget en uvildig undersøgelse og beskrivelse af de centre, som vi kunne finde tilstrækkelige oplysninger på. Der er dog flere udbydere, der giver dig mulighed for at tage et dykkercertifikat end dem, vi har nævnt her.

Sportsdykkerklubber

Er du meget dykkerbegejstret og drømmer om regelmæssigt at dykke i din fritid?

Så er der i mange dykkerklubber mulighed for at tage et CMAS dykkercertifikat. Dette kursus tager i modsætning til PADI/SSI flere måneder at gennemføre og indebærer meget teori og intensiv dykkerundervisning. Har du lyst til at finde en dykkerklub nær dig? Så finder du et kort over alle medlemmer af Dansk Sportsdykkerforbund her.

(13 stemmer, gns: 4,92 ud af 5)
Loading...
Læs også
Hold dig opdateret i vores dykkerunivers

Har du lyst til at blive opdateret med nyheder og spændende blogindlæg om dykning? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tips og dykkerhacks direkte i din indbakke.

Del opslaget med nogen du kender

Del på facebook
Del på twitter
Del på email
Del på print

Skriv en kommentar

avatar
  Abonner  
Giv besked om
Luk menu

Siden benytter cookies for at sikre dig den bedste oplevelse, ved at bruge siden, accepterer du samtidig brugen af cookies.  Læs mere.