Dykkere, fridykkere og andre vandhunde i hele Danmark har for alvor fået øjnene op for harpunfiskeri de seneste år. Denne populære disciplin kaldes også for undervandsjagt (eller uv jagt), og går i alt sin enkelthed ud på at jage fisk med en harpun eller håndspyd.
Undervandsjægeren bevæger sig helt frit og lydløst igennem vandet uden iltflasker til hjælp, her er lungerne ens ilttank. Uv jagt er en naturoplevelse, hvor man både søger roen under vandet og den totale tilstedeværelse idet man glemmer tid og sted i jagten på fisken.
Har du, ligesom mange andre danskere, fået interesse for undervandsjagt?
Så er du landet det helt rigtige sted. Denne komplette guide vil introducere dig for, hvad uv jagt er, udstyre dig med de essentielle råd du bør kende og hjælpe dig på vej til det rette uv jagt udstyr der kræves for at komme i gang.
UV jagt udstyr
Uv jagt udstyr er lidt anderledes end det traditionelle dykkerudstyr med iltflaske. Undervandsjægeren er nemlig iført fridykkerudstyr: våddragt, svømmefødder, maske, snorkel blybælte og medbringer en harpun. Harpunen er et fangstredskab drevet af elastikker eller af trykluft. (Gasdrevne harpuner findes, men disse er ikke tilladte i Danmark).
Hvad er forskellen på dykkerudstyr og fridykkerudstyr?
Forskellen på dykning og fridykning/uv-jagt er, at man ikke kan trække vejret igennem en iltflaske, men i stedet må holde vejret og bruge sine lungers kapacitet. Det har indflydelse på udstyret til uv jagt, der netop er udviklet til at bruge så lidt luft som muligt.
Så selvom der intet er i vejen for også at bruge sit dykkerudstyr til undervandsjagt, så får du her er et par gode grunde til, hvorfor du får en bedre og mere gnidningsfri oplevelse med det rette uv jagt udstyr.
For eksempel indeholder masker til undervandsjagt en mindre luftvolume, hvilket betyder at man skal bruge mindre af sin sparsomme luft på trykudligning under vand. På samme vis er svømmefødderne længere end dykkerfinner, hvilket maksimerer fremdriften under vandet samtidig med at den krævede indsats reduceres.
Harpun til undervandsjagt
En harpun til undervandsjagt bliver enten drevet af elastikker eller trykluft. Oftest anbefaler man elastik-harpuner til begyndere, da anvendelsen og vedligeholdelsen er mere simpel end med trykluft.
Forholdene under vandet hvor du skal jage spiller også ind på dit valg.
I uklart vand med lav sigtbarhed, hvilket ofte er tilfældet i det danske farvand, skal man bevæge sig helt tæt ind på fisken, hvilket gør en kortere harpun mere ideel.
Og med mindre du går efter de større fisk, har du ikke nødvendigvis behov for tykke greb eller en trykluftsdrevet harpun.
Våddragt til uv jagt
Når det gælder dragten, så kan du som begynder sagtens anvende din dykkerdragt (heldragt) til undervandsjagt også. Men en våddragt lavet specielt til uv jagt er dog mere behagelig.
“Open-cell” våddragter bruges især til uv jagt. Dragten er to-delt så lynlåse helt undgås, hvilket øger bevægelsesfriheden idet den ikke føles så “stiv”.
Overdelen har ofte en hætte tilknyttet, der både kan beskytte mod kulde og solens stråler.
En våddragt til uv jagt har et lag af nylon udenpå, der gør den slidstærk. Indersiden er lavet af blød neopren, der sidder ekstra tæt til huden. Det har den fordel, at det minimerer udskiftningen af vand i dragten, så den bedre holder på kropsvarmen, men også den ulempe at det er ret besværligt at komme i den stramme dragt.
Til undervandsjagt i Danmark gælder som udgangspunkt:
- 5 mm våddragt anbefales fra juni til oktober (10-25 °C)
- 7 mm våddragt anbefales fra april til december (5-20 °C)
- 9 mm våddragt anbefales fra november til maj (1-15 °C)
Maske / snorkel
Til uv jagt bør man gå efter en lavprofils dykkermaske, der tillader en mindre luftvolume inde i selve masken, hvilket reducerer det tryk man skal håndtere ved trykudligning under vandet.
Derudover bør man sikrer sig, at masken er lavet i silikone og slutter helt tæt om ansigtet.
Når det gælder snorklen, skal man træffe et valg imellem én med ventil eller uden.
Ventilsnorkler er lettere at tømme for vand, men de skaber mere modstand og larm i vandet, hvilket kan skræmme fisk. Derfor foretrækker mange uv jægere en snorkel uden ventil.
Produktanbefaling: Undervandsjægerens favorit er modellen IST Hunter, som ses på billedet ovenfor. Det er en alsidig dykkermaske, som primært er udviklet til uv jagt og fridykning, men som også er god til alm. dykning og snorkling. Masken er lavet i et behageligt silikonemateriale, der gør masken blød og sørger for at den tilpasser sig ethvert ansigt.
Finner
Er man dedikeret til uv jagt, så bør man overveje at købe finner specielt udviklet hertil.
Disse adskiller sig ved at være længere og smallere end svømmefødder til dykning med flaske.
Det giver mere kraft i finnerne, så man skal sparke færre gange og dermed skal bruge færre kræfter for at komme frem under vandet.
Man kan vælge imellem finner af plastik, fiberglas eller carbon. Er du begynder, kan du spare mange penge ved køb af højkvalitets plastfinner. Men ønsker du finner i et flottere design, der kræver færre kraftanstrengelser kan du investere i et par af fiberglas.
Carbon finner er de dyreste, men til gengæld tilbyder de også den bedste komfort og kræver det mindste energiforbrug.
Tilbehør til uv jagt udstyr
Tilbehør der kan være en god idé at have med sig:
Udover det nævnte undervandsjagt udstyr, så er noget tilbehør vigtigt. Det er for eksempel ikke særligt sjovt at have fanget en lækker stor fisk, og så skulle hive den i land uden fangstnet eller dykkerkniv til hjælp.
Komplet uv jagt sæt
Virker det uoverskueligt at udvælge det helt rette uv jagt udstyr? Så er der heldigvis hjælp at hente.
Dykker-butikken har sammensat en række komplette sæt til forskellige niveauer og i forskellige prisklasser.
Ikke nok med, at der er mange penge at spare i mængderabat så er du også sikker på, at eksperter har håndplukket det bedste udstyr i hver pakke.
Pakkernes priser svinger fra ca. 3.000,- op til 10.000,-.
Undervandsjagt kursus
Brænder du for at komme i gang med uv jagt, men gerne vil have en erfaren instruktør til at sætte dig ordentligt i gang?
Så findes der flere forskellige introkurser i hele Danmark. De store dykkerbutikker er nemlig også specialiseret i undervandsjagt. Tag et kig på kurserne der tilbydes i Odense, Århus eller København. Her er der er også mulighed for at leje uv jagt udstyr, hvis du ikke ejer dit eget endnu.
Søger du mere materiale til fordybning og læring om undervandsjagt? Så finder du gode film og bøger om emnet her.
Vil du have mere overskud under vandet?
Der findes også en unik mulighed for at tage et online kursus for fridykkere og undervandsjægere.
Kurset hedder “Hold vejret længere” og er skabt af Morten Villadsen. Morten har holdt vejret i 7 min. og fridykket til 81 meters dybde. Han er også tidligere Danmarksmester i både UV-jagt og fridykning.
Kurset består af videoer, lydfiler, tekster, træningsprogrammer, gennemgang af teori og praktiske øvelser. Alt sammen med det formål at træne dig i at holde vejret længere og få mere overskud under vandet.
Her køber du dit uv jagt udstyr
MANGE WEBSHOPS - HVER DERES FORDELE
For at hjælpe dig i jagten på det perfekte uv jagt udstyr har jeg fundet 3 webshops med hvert deres udvalg. Nedenfor kan du læse min anmeldelse af dem, hvor jeg bl.a. vil gennemgå prisniveau, udvalg og særlige fordele ved den specifikke forhandler.
Forhåbentlig får du et lidt større overblik over, hvem du kan gå til for at købe det bedste udstyr til dit behov.
Dykker-Butikken.dk
5/5 stjerner baseret på 52 anmeldelser fra Trustpilot
Hos Dykker-Butikken.dk kan du finde alt, hvad du skal bruge til din undervandsjagt. Her finder du et af Danmarks største udvalg indenfor uv jagt udstyr fordelt på 14 kategorier. På trods af det store udvalg er deres webshop meget overskuelig og nem at gå til.
Teamet bag webshoppen er uden tvivl drevet af en trang til at skabe de bedst mulige forudsætninger for kommende og eksisterende undervandsjægere.
Derfor gør de særligt meget ud af deres service og tilbyder vejledning mellem klokken 10:00 og 18:00. Brugerne roser dem derfor også på Trustpilot, hvor de fremhæver deres service og hurtige levering.
Ønsker du et overblik over kvalitetsstærke produkter til overkommelige priser? Så er Dykker-Butikken.dk et godt sted at starte.
Kingfish
5/5 stjerner baseret på 992 anmeldelser fra Trustpilot
Kingfish er i den grad en webshop, der giver dig mulighed for at specificere dit valg. På hjemmesiden kan du både indstille din søgning efter pris, brand, farvevalg og materialetykkelse.
Webshoppen har ligeledes et stort udvalg af undervandsjagt udstyr, men den adskiller sig fra andre ved at have et utroligt stort informationsniveau. Her får du for eksempel serveret hjælpsomme videoer omkring opsætning af dit udstyr. Desuden er der skemaer for produkterne, eksempelvis for maskerne, der viser om produktet bedst egner sig til uv jagt, dykning, snorkling, fridykning eller andet.
Kingfish roses på Trustpilot for sin hurtige levering og professionelle vejledning, og den har ligeledes 5 stjerner.
På grund af det store udvalg af både dykkerudstyr, kurser og oplevelser, savner jeg dog en smule overskuelighed på hjemmesiden. For den køber, der har lyst til at gå på opdagelse og blive inspireret, er Kingfish dog en rigtig god kandidat. Og så tilbyder de endda 90 dages fortrydelsesret.
Diving 2000
5/5 stjerner baseret på 862 anmeldelser fra Trustpilot
Diving 2000 er en webshop, der leverer alt fra dykkerudstyr til dykkerkurser og dykkerrejser. Med et stort udvalg af udstyr til undervandsjagt har alle mulighed for at købe det, der afspejler deres behov og økonomi.
Webshoppen tilbyder desuden månedlig finansiering, så alle kan få råd til deres udstyr. På den måde er Diving 2000 særligt inkluderende og købervenlig.
Hjemmesiden roses også højt på Trustpilot, hvor den har 5 ud af 5 stjerner. Brugerne sætter dér særligt pris på den hurtige og professionelle levering og de konkurrencedygtige priser.
Kort sagt er du i gode hænder, når du handler hos Diving 2000, og det er ikke kun køberne, der mener det. Hjemmesiden er nemlig e-mærket, hvilket vil sige, at den er testet og godkendt af bl.a. Forbrugerrådet Tænk.
Regler for uv jagt
Der er nogle enkelte regler, man bør være opmærksom på som undervandsjæger. Man bliver nemlig betragtet som en lystfisker, og derfor skal man have fisketegn, overholde fredningsbælter/zoner, fredningstider og mindstemål.
Man må desuden kun fange fisk i saltvand, og det er ikke længere tilladt at undervandsjage med iltflasker i Danmark (såvel som resten af EU).
Desuden bør man være opmærksom på, hvor man har sin harpun og dykkerkniv med henne. De kan blive betragtet som våben. En harpun kræver dog IKKE en våbentilladelse, men man skal være over 18 år for at må købe og anvende den. Hvis man er fyldt 16 år, må man dog godt bruge en harpun såfremt man er medlem af en jagt- eller skytteforening.
Du kan læse mere om reglerne for undervandsjagt i Danmark hos Dansk Sportsdykker Forbund her.
Indholdsfortegnelse